mandag den 26. maj 2008

Så er mp3'eren taget i brug

Ja, det er altså smart. Det tog sin tid at få klargjort "dyret". En forventet opladningstid på 2 timer, var altså 6 timer, men "natten er vor egen" som vi siger på Fyn. Jeg fik lagt nogle numre på fra én af mine cd'er, men har nok ikke helt fulgt brugsanvisningen for - ups! pludselig lå en masse flere, som jeg ikke havde planlagt. Nå, men der kan jo også slettes igen... Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle have den med, mens jeg slog græs, men typisk mig, så kommer jeg først i tanker om det, når jeg ER færdig. Før eller siden bliver den vel en naturlig del af mit liv, så jeg husker at anvende den. Jeg vil tro, at jeg mest kommer til at anvende den til podcast - men lad os nu se.

Ingen kommentarer: